Når relationen fryser fast 1)

Om lørdagen hører jeg ind imellem Sara og monopolet. En af de sætninger jeg hører gentaget rigtig ofte er ” Jamen, det er jo næsten det vi siger til alle dem der ringer eller skriver ind: Tal om det!”

Men hvad gør man så, når det netop ikke er muligt at tale om de konflikter, som kan opstå imellem en selv og det andet menneske? Hvad stiller man op hvis dialogen er frosset fast?

Det vil jeg gerne dykke ned i, i dette og de følgende blogindlæg.

I klinikken stiller jeg ofte følgende spørgsmål:” Er det muligt at italesætte det konflikten handler om, overfor den konflikten drejer sig om?”

Svarerne er mange. Det kan typisk være. ” Det ville være grænseoverskridende.” Det kan også være ” Det har jeg prøvet, men det kom der ikke noget godt ud af ” Eller svar som ”Nej. Vi taler ikke rigtig om følelser på den måde i min familie.”

Som oftest kan det lade sig gøre sammen med klienten at undersøge, hvad der kan være på spil. Enten det er i ens eget forhold til at italesætte konflikter, men også hvad der kan komme til at blokere, i måden man kommunikerer på i relationen med det andet menneske.

Men indimellem støder jeg i klinikken på relationer hvor konflikten er frosset fast. Hvor muligheden for dialog om konflikten i værste fald ender i yderligere konflikt og kan blive traumatisk for begge parter.

Så hvad stiller man op, når relationen til det andet menneske er frosset fast?

Jeg er ret sikker på der ikke er et enkelt svar på lige præcis dette spørgsmål. Formegentligt fordi der kan være mange forskellige grunde til fastfrysning af konflikter i relationer, som kan synes uløselige.

Når det så er sagt, vil jeg herunder nævne et par af de situationer, som jeg ser gå igen i min klinik, hvor konflikten er så frostfasset at det kræver andre veje at gå, end blot at undersøge muligheden for dialog med det andet menneske:

  • Når det andet menneske bliver en trussel mod min eksistens
  • Når vores konflikt slider os begge så meget ned, at jeg ikke længere tror på det vi kan sammen mere.
  • Når der er noget i relationen som er vigtigt at holde fast ved, men konflikten mellem os kommer til at fylde alt og jeg er sikker på vi ikke kan løse konflikten.

I De følgende 3 blog indlæg vil jeg forsøge at folde disse tre eksempler på uløselige konflikter i relationer ud. Jeg vil så kigge nærmere på hvilke muligheder der så er for alligevel at forholde sig anderledes til de fastfrosne konflikter, og hvordan vi så kan leve med dem på en ny måde.