Set gennem depressionens briller bliver alting tungt, ligegyldigt og meningsløst. Der er en fortid, men fremtiden er grå, tåget og ubestemmelig, og virker derfor ligegyldig.
Du står i ligegyldighedens grå tåge. En stemme taler til dig i tågen om at her er trygt, her behøver du ikke forholde dig til noget. Her kan du trække dig tilbage fra verden og de mennesker der er i den. Du er ikke noget værd, de andre er ligeglade med dig, det er lettere bare at forsvinde, det er lettere hvis du slet ikke er her. Stemmen hvisker at du bare kan give slip på livet og de mennesker der er i det, for det er meget mindre kompliceret. Du kommer ikke til at være dem til byrde mere, og du selv kommer ikke til at skulle anstrenge dig så meget. Her i tågen er der trygt og ukompliceret.
Det er depressionen som taler til dig, og den får dig til at tro på at du er værdiløs, og at livet er meningsløst. Men skal den have lov at bestemme det?
Det som er vigtigt at forstå om depression er, at det er en sygdom. Depressionen er ikke en del af dig som menneske, lige som en lungebetændelse ikke er det, det er noget du er ramt af. Stemmen har ikke ret. Det behøver ikke være sådan, det behøver ikke være så tungt at leve som depressionen fortæller dig. Depressionen har ikke ret når den fortæller dig, at du ikke er af betydning eller at du ikke er noget værd.
Udfordringen er, at det kan være svært at samle styrke og vilje til at kæmpe imod depressionen og stemmen i tågen. Det kan føles, som om enhver anstrengelse for forandring er nytteløs, fordi den ikke i sig selv fører én tilbage til livet, og dermed mister anstrengelsen i sig selv sin betydning.
Men der er en vej ud af tågen, af det grå triste lyst- og glædesforladte sted, og den vej starter med beslutningen om ikke at acceptere den ubestemmelige grå depressive tilstand. Du har mere værdi end stemmen fortæller dig, og det er ikke retfærdigt overfor dig, at depressionen fortæller dig at du ikke er af værdi. Dernæst er det vigtigt at sætte en retning ud af tågen. Det kan godt være at det enkelte skridt ikke fører dig ud af depressionens grå tåge, men summen af skridt gør.
På samme vis fjerner det, at sætte benene ud over sengekanten og fødderne på gulvet, ikke depressionen, men det kan være det første skridt.
Trygheden ved at blive i depressionen
Når erkendelsen af, at man må begynde et finde en retning ud af depressionen har meldt sig, så kan der skabes modstand mod at komme ud af depressionen, særligt hvis du har været depressiv længe. Dette kan føles som en ubehagelig overraskelse, men fortvivl ikke, det er ret normalt.
Hvis vi bliver i forestillingen af depressionen som en tåge, så kan det virke utrygt at bevæge sig rundt i tågen fordi usikkerheden på hvilket liv der er på den anden side af tågen kommer til at fylde.
Når man er deprimeret kan der således opstå tanker som: ”Tænk hvis jeg, som depressionen fortæller mig, ikke er af værdi, og hvem er jeg hvis ikke jeg er deprimeret, og hvilken værdi er der egentlig i livet når jeg ikke kan se eller mærke den?”
Her kan det være hjælpsomt at kigge tilbage i fortiden. Har du tidligere haft eller oplevet ting i dit liv, som skabte mening eller glæde, og er det muligt at genoptage det? Er der mennesker i din tilværelse som har eller har haft værdi, og er det muligt at få deres omsorg og støtte nu? Og sidst men ikke mindst, har du en indre stemme som taler imod depressionen og som fortæller dig at du ikke skal finde dig i at have det så skidt. Så lad den lede dig som et lys gennem tågen.