Både angst, depression, stress og kompliceret sorg er lidelser som vil fortælle os noget om vores eget liv, noget som vi ikke selv har set.I min praksis møder jeg ofte følgende sætning: ”Jeg vil bare gerne have nogle redskaber til at slippe af med angsten, sorgen, depressionen eller min stress”
I disse ord ligger et håb om, at nogen vil kunne trylle den lidelse væk, som står og banker på klientens dør, og som han/hun med vold og magt forsøger at holde ude.
Men hverken angst, stress, depression eller kompliceret sorg opstår for at ville en noget ondt. De har ingen egen vilje og kan derfor ikke tage glæden, lyset eller lysten væk fra ens liv, med mindre lidelsen får taget magten over en. Og det gør den som oftest når man ikke lytter, og hører hvad lidelsen vil en.
Både angst, depression, stress og kompliceret sorg er lidelser som vil fortælle os noget om vores eget liv, noget som vi ikke selv har set. Lige som smerten fortæller os når vi har ramt dørkarmen med foden, fordi vi ikke har set den før vi gik lige ind i den.
Man slipper ikke af med nogen af disse lidelser ved at ville skubbe dem væk.
Hvis man derfor tør at åbne døren lidt på klem, i stedet for at smække reaktionen ude. Tør man lytte lidt til hvad angsten, sorgen, depressionen, eller ens stressreaktion vil fortælle. Man behøver ikke vurdere eller bedømme den, bare acceptere at den er der, eller at det er sådan man har det lige nu. Hvis man er modig nok til det, så behøver der måske ikke være borgerkrig indeni.
Kort kan man formulere det således, man er nødt til at møde lidelsen med accept før man kan håndtere den.