Angsten for Angsten
Vi mennesker oplever alle sammen angst i situationer, hvor vi bliver bange for noget som truer vores sikkerhed. I disse situationer oplever de færreste mennesker angstsymptomerne som noget mærkeligt.
Men for mennesker som lider af angst, kan det i sig selv forstærke angsten, at angstens fysiske symptomer får en til at tro, at man er ved at blive sindssyg.
I disse dage sender tv2 en dokumentar som hedder presset ungdom. Dokumentaren fokuserer på at utroligt mange unge især lider af angst og depression i voldsom grad. Noget af det jeg bed mærke i da jeg så dokumentaren var, hvor ensomme de unge mennesker er, fordi det er tabubelagt at tale om at have angst eller depression, når man udadtil skal være perfekt.
Og det leder mig så frem til det jeg kom fra. Nemlig at hvis man er helt alene med sine angstsymptomer og aldrig har haft det før, og man ikke tør tale med folk omkring sig om det, ja så er det nærliggende at tro at man er blevet sindssyg, når ens krop lige pludselig reagere med symptomer som man ikke kan styre.
Når man som skolebarn er på vej ned til klassen, og lige pludselig oplever at kroppen ryster og sveder. At man har et mylder af tanker, om ikke at klare det hele, eller hvad de andre synes om en, og man er lige ved at bryde ud i gråd hele tiden. Ja så er det nærliggende at tro at man er blevet sindssyg. Og når jeg skal være perfekt, så må ingen se det.
Angsten reagerer som en brandalarm
I virkeligheden er angstreaktionen lige som reaktionen fra en brandalarm. Vores krop er designet til at gøre os opmærksom på fare, også hvis stimuli ude i verden blot minder om en farlig situation, men ikke reelt er farlige. Præcis som hvis man steger pandekager og har glemt at tænde udsugningen, og brandalarmen går i gang, fordi den reagerer på røgen i køkkenet, også selvom der ikke er ild i huset.
Hvis vores nervesystem tidligere har været i en situation, hvor en bestemt stimulus har været farlig for os, så lærer kroppen er reagere med angst, også selvom denne stimulus ikke er farlig i den nuværende situation. Præcis som brandalarmen reagerer på røgen og ikke på om der reelt er brand i huset.
Et godt eksempel kan være hvis man er barn af alkoholikere, og har oplevet at skulle ringe 112 fordi far eller mor er så fulde at de er blevet bevidstløse. Så kan man som ung opleve, at det at ens klassekammerater drikker alkohol til en fest, kan skabe ekstrem angst, koldsved og hjertebanken. Og hvis man så ikke er bevidst om at det er alkoholen der er årsagen til ens reaktion, så kan man blive angst for, at det må være fordi jeg er ved at blive sindssyg.
Et andet og måske mere klassisk eksempel er hvis man er blevet skældt voldsomt ud, enten af en lære eller af ens forældre for ikke at klare sig godt nok i skolen. Så kan bare det at gå hen i skolen eller ind i klassen lige pludselig afføde en reaktion som beskrevet ovenfor.
I begge tilfælde er hverken det at gå hen i skolen, eller at være til en fest som ung hvor der drikkes alkohol jo i sig selv jo faresignaler. Men fordi de i en tidligere situation har været til fare, så lærer kroppen at reagere på det at andre drikker alkohol, eller at komme i skole, som om det var tegn på fare, præcis som brandalarmen hyler når der er røg i køkkenet.