Har du også svært ved den kommende tid, når nogen tæt på mangler?

De minder vi har fra dem vi har holdt af i vores liv, er vores mulighed for at tage dem vi mistede med videre i livet.

“If you want to hold on you have got to let go” citat Tina Dicow

Lige om lidt banker julen på døren og efteråret går på hæld.  Og for de fleste af os betyder det, at vi kan se frem til en glad tid, med dem vi holder af. Men for nogen er denne tid særlig svær. For i julen er der måske en oldemor, en far eller en partner som mangler.

Når vi mister, og især hvis vores relation til den vi har mistet var kompliceret, så er det ofte lettere at blokere helt fra at tænke på den eller dem vi har mistet, for ikke at komme i kontakt med smerten ved tabet.

Udfordringen ved ikke at turde mærke smerten ved at give slip, er at vi samtidig kan komme til at blokere for at tage det med os fra relationen som er og var vigtigt for os. Dette sker ganske enkelt fordi det er for smertefuldt at kigge på.

På denne måde mister vi faktisk paradoksalt nok dobbelt. De minder vi har fra dem vi har holdt af i vores liv, er vores mulighed for at tage dem vi mistede med videre i livet. Således at det som var værdifuldt i relationen bliver båret videre inde i os.

Når vi blokerer for denne mulighed mister vi den afdøde igen. Dette fører til en endnu større angst for at miste. Hvilket igen føre til styrkelse af blokeringen for at mærke smerten ved at give slip.

Faktisk sker det ofte at folk som er i sorg kommer i klinikken med lige præcis denne type problematik. De har ikke alene svært ved at forholde sig til tabet over afdøde, men det har også en lang række andre konsekvenser. Fx vanskeligheder med at turde komme tæt på andre af angst for at miste, angst for at komme på kirkegården, eller angst for at besøge bestemte steder man har været med afdøde, fordi det kunne bringe kontakten til smerten ved tabet tilbage.

Dette fører frem til hvorfor citatet fra Tina Dicows sang er betydningsfuldt for dette blogindlæg. ”If you want to hold on you have got to let go.” Hvis vi vil holde fast i det som var vigtigt for os i relationen til dem vi mistede. Så må vi være modige nok til at mærke smerten ved at give slip på dem når de dør. For ellers risikerer vi at miste dem dobbelt.

Derfor er vi også nødt til at lade de afdøde være med i julen, også selvom julen så bliver præget af smerten ved tabet af dem vi mistede.